Slalom

Kort fortalt går slalom ud på at gennemløbe  en slalombane bestående af en indgangs- og udgangsport samt 6 svingbøjer. Til at udføre disciplinen anvendes én vandski, hvilket betyder løberen i stand til hurtigere at ændre retning og dermed stå slalom efter båden. Sværhedsgraden af banen reguleres ved at øge bådens hastighed, samt korte linens længde.

Nedenstående er en dybere forklaring af de forskellige elementer i slalom disciplinen.

Hvornår kan jeg stå slalom?
Efter du har prøvet at stå på vandski nogle gange og begynder at finde en god balance på 2 ski, kan næste skridt være at begynde på slalom. Da det for mange er vanskeligt at starte op på én ski, starter løberen som regel med 2 ski på i starten. Når båden og løberen er oppe at plane og løberen har fundet god balance, smides den ene ski ved at løfte foden og placere den på skien bag den anden fod og løberen kan begynde at stå slalom.

Start på en ski af Anders D. Nielsen

Opstart på en ski (Fotograf Mads Hugo Perdersen)

Vandskibanens elementer
En slalom bane består af en indgangsport, 6 svingbøjer samt en udgangsport. Derudover består den af en række sejlbøjer, hvis funktion er at sørge for båden sejler i midten af banen. For løberen går desciplinen ud på at løbe igennem indgangsporten, runde de 6 svingbøjer for at afslutte løbet med at løbe igennem udgangsporten. Gennemløbes banen øges sværdhedsgraden ved at øge hastigheden eller korte linen mellem båden og løberen.

Slalombane med afstande.      

Læreprocessen
Skal man lære at stå slalom, sejler båden mindst 37 km/t, da det er den lavest tilladte hastighed. Til at begynde med kan der være udfordring nok i blot at holde balancen på den ene ski mens hækbølgen fra båden krydses. Den ene af Aalborg vandskiklubs 2 slalombaner er forsynet med en B-bane, hvor der er svingbøjer et sted mellem de oprindelige svingbøjer og sejlbøjerne. Det er en god mellemvej for den nye slalomløber at løbe gennem B-banen, da det er nemmere at nå rundt om svingbøjerne, mens det vænner løberen til at skifte fra side til side (=slalom). Gennemløbes B-banen kan løberen gå videre
til at træne på A-banen og forberede sig til konkurrencer.

Konkurrencer
Til konkurrencer vælger løberen en hastighed personen ønsker båden skal sejle. Hastighederne der kan sejles er 37, 40, 43, 46, 49, 52, 55 og 58 km/t. Gennemløbes banen øges hastigheden efter løberens ønske og gennemløbes med den højeste hastighed på 58 km/t øges sværhedsgraden ved at korte linen fra den længste linelængde på 18.25 meter til 16, 14.25, 13.00, 12, 11.25, 10.75, 10.25, 9.75 meter.

Pointsystem
Slalomløbet vurderes primært ud fra den gennemløbne hastighed og sekundært af linelængden. I tilfælde hvor hastighed såvel som linelængde er identiske, vil antallet af nåede bøjer blive brugt som resultat. De pointgives som følgende:

0,00 bøje:  Løberen falder i indgangsporten.
0,25 bøje:  Løberen falder mellem indgangsporten og bøjen, med retning mod bøjen.
0,50 bøje:  Løberen falder idet han drejer om bøjen.
0,75 bøje:  Løberen falder mellem bøjen og kølvandet, men retning mod kølvandet.
1,00 bøje:  Løberen falder i kølvandet.

Af ovenstående fremgår det at gennemløbes banen er det lig 6 bøjer på den givne hastighed. Dog skal udgangsporten gennemløbes
for at banen er gennemført.

I resultatlisten vil løberens hastighed blive angivet først, efterfulgt af antallet af bøjer og linelængden. Eksempelvis en løber der gennemløber banen på 46 km/t og øger til 49 km/t, men falder i kølvandet mellem 2. og 3. bøje blive noteret 2,50@18,25/49 eller 2,50/49/18,25, idet linelængde er 18,25m.

Rekorder

Damer (sejlhastighed = 55 km/t):

Rekord

Løber

Dato

Løb

Klubrekord

Stinne Søndergaard

 

2@13,00

Dansk Rekord

June Fladborg

?

2,5@11,25

Europarekord

Irene Rainstaller (ITA)

7/10-2001

3,0@10,75

Verdensrekord

Kristi Overton Johnson (USA)
Karina Nowlan (AUS)
Regina Jaquess

14/9-1996
22/9-2008
3/7-2009

1,0@10,25

Herrer (sejlhastighed = 58 km/t):

Rekord

Løber

Dato

Løb

Klubrekord

Christian Jørgensen

 

??@11,25

Dansk Rekord

Christoffer Pind

23/7-2005

5,5@10,75

Europarekord

Andrew Mapple (GBR)

4/10-1998

1,0@9,75

Verdensrekord

Chris Parrish (USA)

28/8-2005

1,5@9,75

De nyeste danske ranglister findes på denne side, mens de nyeste internationale ranglister findes på denne side.