Polterabends
Giv bruden eller brudgommen og jer selv en stor oplevelse
Giv dem en tur på vandski. Dette er både sjovt for Bruden/Gommen men i særdeleshed også for de medfølgende deltagere. De medfølgende gæster er velkomne i båden, hvor der kan tages billeder og opmuntre vandskideltageren.
Arrangementet skal altid bookes på forhånd på tlf.: 61 71 72 06.

Vi er eksperter i at arrangere polterabends.
Aalborg Vandskiklub arrangere ca. 90 polterabends årligt og har Danmarks bedste anlæg, en super moderne båd og det nødvendige udstyr. I får en sø for jer selv med instruktør og vejledning. Den lækreste ferskvandssø der findes herhjemme og mulighed for at spise jeres frokost på vores terrasse eller i vores klubhus. Vi kan se, at folk kommer igen og igen, hvilket er en anbefaling i sig selv.
Trin 1. - Bommen
Ved alle polterabend-arrangementer, hvor "offeret" ikke har prøvet vandski før, startes helt fra bunden. Efter kort instruktion på land er 99% på vandski efter bom i løbet af 3 minutter. Bommen er en stang, der er spændt ud på siden af båden, hvilket giver instruktøren mulighed for at instruere under selve vandskituren. Når stilen er pudset lidt af - og selvtilliden er på plads - prøves med en kort line.

Trin 2. - Bom med kort line
(efter ca. 10 min)
Næsten alle opnår at skulle prøve med kort line fra bommen. Selvom det ser let ud, så er det faktisk ret svært, når man aldrig har prøvet vandski før. Med kort line får man for alvor fornemmelsen af, hvordan det er at starte med line, og igen kan instruktøren give de fornødne instrukser i mens der kæmpes en brav kamp på siden af båden.

Trin 3. - Lang line
(efter ca 15 min)
Flertallet af vores "polterabend-ofre" afslutter den almindelige vandski tur med en tur efter båden med lang line. Linen, der nu er 18 meter lang, gør det ikke længere muligt for instruktøren at tale med udøveren; derude
Trin 4. - "De lange armes klub" - Tuben (efter ca 20 min)
Tuben er medvirkende til at vores polterabend arrangementer er blevet så kolossalt populære. Nu er det tilskuerne, der morer sig helt lige så meget som "offeret". Efter ca. 4-5 minutters tubesejlads kan man klø sig under fødderne - uden af bukke sig. De fleste skænker vandski arrangementet en kær tanke dagen efter deres polterabend.

Ofte stillede spørgsmål: Arrangere Aalborg Vandskiklub selv polterabends?
Ja, vi kalder os endda eksperter i polterabends. I højsæsonen gennemføres der mellem 5 og 8 Polterabens i løbet af en lørdag.
Hvad koster det?
Et polterabendarrangement koster 1000 kr. og der skal betales med dankort. Arrangementet SKAL bookes på forhånd på tlf.: 61 71 72 06.
Hvornår foregår det?
Polterabendarrangementer finder sted på fredage kl. 15.00-19.00 og lørdage kl.9.00-18.00. "Våddragt"-sæsonen er medio april til medio oktober, så det anbefales, at arrangementet sker indenfor disse måneder, da luft og vandtemperaturen ellers bliver lidt for lav.
Hvad får man for pengene?
Man får 20-25 minutter på vandski, hvilket er rigeligt, da man er helt færdig efter ca. et kvarter. Vi starter med en "bom", som er spændt ud fra siden af båden. Her kan man videofilme og tage gode billeder, da personen kun er ca. 1 meter fra bådens side. Hvis alt går vel og deltageren er rimelig lærenem, så prøves en normal vandskiline efter båden.
1000 kr. - er det ikke lidt dyrt?
I forhold til hvad ??.... Inkluderet i prisen er Baneleje, Bådleje, Benzin, lån af udstyr, samt instruktører og bådfører.
Hvad skal i have med ?
Prisen dækker leje af ski, liner, våddragt og selvfølgelig en instruktør/bådfører, og det eneste, I skal have med er et håndklæde og badebukser/bikini. Der er gode bade- og omklædningsfaciliteter, og det er også muligt at tage mad med, som enten kan spises på terrassen eller i klubhuset. Der er mange, der benytter klubbens faciliteter til at få en bid mad.
Hvad hvis det regner ?
OBS: Ingen vandski til berusede personer!!!
Deltageren bliver våd uanset hvad, så det går kun lidt ekstra ud over dem, der vil med ud i båden. Vi aflyser kun, hvis det lyner eller regner så meget at der går ud over sikkerheden, idet bådføren og løberen så ikke vil kunne se noget.





