Wakeboard
Wakeboard er en kombination af snowboard og vandski. Wakeboard foregår på vandet efter en speedbåd ligesom vandski, dog på et board der minder om et lille surfboard med faste bindinger til fødderne. Meningen er at lave tricks på den hækbølge båden laver. Meget af inspirationen til tricks i wakeboard er hentet fra snowboarding. Det gælder både flips og rotationer, samt diverse grabs. Endvidere har wakeboarding på det seneste påvirket kitesurfing, så mange af trickene her nu ligner dem man ser indenfor wakeboarding.

Hvordan/Hvornår kan jeg stå på Wakeboard? 
Spørgsmålet er snarer hvornår kan du ikke stå på wakeboard? Det er let og lære disciplinen wakeboard og efter et par forsøg kommer folk som regel op og stå deres første meter. På samme måde som ved snowboarding står man med siden til bevægelsesretningen. Enten står man med venstre fod forrest (regular) eller højre fod forrest (goofy). I Aalborg vandski klub er vi endvidere så privilegeret at følgende vi kan sætte på båden for at lette indlæringen:
Konkurrence 
I waketouren konkurreres i forskellige klasser, så alle kan være med. Inddelingen starter ved juniorer, som er de unge op til og med 16 år. Derefter kommer amatører mænd eller Herre B. Denne gruppe er for løbere der ikke kan lave fliptricks (saltomotaler) og 360 rotationer. Disse tricks medfører diskvalifikation, hvis de prøves/udføres under konkurrence. På kvinde siden er der Women’s Open. Her kan alle piger/damer stille op uanset alder og færdighed. De sidste par år er der dog kommet væsentlig flere piger til, hvilket vil sige, at her kommer sandsynligt også snart en junior gruppe.
Til sidst er der så Mens Open eller også kaldet Herre A. Her er det publikum virkelig får underholdnings værdi. Her udføres alle slags tricks. Og i hver ende af banen udføres en Dobble Up, dvs. båden sejler over sin egen hækbølge, hvorved hækbølgen bliver så stor, at løberen skydes dobbelt så højt op i luften. Her ses mange gange de mest spektakulære tricks, som 720 eller dobbelt backflip.





